Afdansningsbal 2022

Det er skønt at være en del af noget større. Efter en lang og hård tid med Covid-19, er det simpelthen det bedste at kunne få lov til at dele endnu et afdansningsbal, med så mange dygtige og engagerede dansere og deres familier.

Alle bragte glæde

Vi elsker at se en masse dygtige DM-dansere, og ligeså stor er glæden, når de nyeste dansere springer modigt frem på dansegulvet, for at give os et show, vi sent glemmer. Breaker drengene gav endda en dobbeltopvisning – så seje drenge vi har!

Afdansningsbal med gang i den

Hver gang, vi holder afdansningsbal, elsker vi at mærke den fælles energi, danserne bringer på dansegulvet, store som små.

Lige fra de voksnes pardans, til showpigernes fortryllende eventyr, til de søde MGP børn, der hopper rundt og spreder smil i alle retninger.

Energien er specielt høj ved de hoppende og springende Disco piger, og beatet blev pumpet godt op, sammen med de cool hip hop’ere.

Energi fra store og små

Her kan I nyde et lille udpluk af Helles Danseinstituts afdansningsbal 2022.

Hvis du har nogle gode billeder eller videoer derfra, er du velkommen til at dele dem på vores Facebook side!